På den gamle remisegrund på Ndr. Ringvej, er opført fire punkthuse på hver seks etager med i alt 84 almene lavenergi familieboliger. Størstedelen af boligerne har en attraktiv udsigt mod syd, øst eller vest og veksler med tre- og fire rums boliger, de fleste er udstyret med altan og eget depotrum i boligen. Til boligerne hører også fælles udeområder mellem husene og på terrassedækket over parkeringskælderen. Fællesområderne er tæt på boligerne og beskyttet fra trafikstøj. Desuden anlægges der et offentligt område midt i bebyggelsen i form af en trappe og rampe, som forbinder området syd for bebyggelsen mod Utzonsgade. I kælderen er der fri parkering. Herfra er der adgang til trapperum med elevator til ale boliger.
- Bo i Koldings hyggelige bymidte
Boligerne ligger tæt på centrum af den hyggelige by Kolding. Her er en hyggelige bystemning med lækre spisesteder, hyggelige cafeer og spændende specialbutikker.
Boligerne ligger i gåafstand fra gode indkøbsmuligheder, offentlig transport og fantastisk natur med både Slotssøen og Kolding Fjord. Derudover ligger der gode skoler og børnepasningsordninger i nærheden. Kolding har et rigt forenings- og kulturliv, så der er rig mulighed for at pleje sine sportsinteresser eller andre kulturinteresser.
Fleksibel udlejning
25% af familieboligerne udlejes efter særligt pendlerkriterie.
· Ansøgere, som har folkeregisteradresse uden for kommunen og har fast arbejde i Kolding kommune (minimum 28 timer om ugen). Det er et krav at prøvetiden er udløbet. Ansøgeren skal opnå kortere afstand mellem arbjedspladsen og bopælen ved flytningen.