Ny bruger Log på

SPØRGSMÅL/SVAR

Hvad er en venteliste

Almene boliger tildeles efter et ventelisteprincip, og hver boligorganisation har sin egen venteliste. Det koster et gebyr. om året pr. boligorganisation at stå på venteliste til en bolig i en boligorganisations afdelinger.

Ekstern og intern venteliste

Der findes to typer af ventelister, en ekstern og en intern. Nye boligsøgende bliver opskrevet på en ekstern venteliste. Når du har fået tildelt en bolig, har du mulighed for at blive opskrevet på en intern venteliste i boligorganisationen. Det giver dig fortrinsret til andre boliger i boligorganisationens afdelinger, når de bliver ledige.

Tildeling

En ledig bolig i en boligafdeling tilbydes først boligsøgende i samme boligafdeling eller organisation, der står på den interne venteliste. Herefter tilbydes boligen til boligsøgende på den eksterne venteliste. Når du overtager din nye bolig, bortfalder din opnotering på den venteliste, som du var skrevet op på til din nuværende bolig. Vær opmærksom på særlige regler Enkelte boligorganisationer har bestemt, at det er muligt under visse forudsætninger, at bevare sin anciennitet helt fra det tidspunkt, hvor man skriver sig op, hvis man ønsker at blive skrevet op på den interne venteliste.

Hvordan skriver jeg mig op

Man kan enten vælge at søge på kortet eller søge på liste (klik på søgeresultat på liste)
Vælg den by/det område du ønsker at stå på venteliste til ved at klikke på kortet eller ved at vælge "område" ude til venstre på siden. Når du vælger region i "område", kommer der en oversigt over byer, som du kan vælge ved at klikke i den lille boks.
Alternativt kan du vælge at bruge "udvidet søgning", hvor du har mulighed for at til vælge yderligere søge kriterier. Når du skriver vejnavnet i søgefeltet ude til venstre får du en lille grøn knap på kortet, hvor du kan klikke, og herefter får du vist afdelingens boliger. De boliger, du ønsker at skrive dig op til, lægger du i indkøbskurven ved at klikke på den lille indkøbsvogn til højre.
Du kan også klikke på "se boliggruppen" for at læse nærmere, inden du skriver dig op til boligen. boligen. Hvis du ønsker at søge flere boliger, skal du klikke på "tilbage til søgeresultatet" øverst i venstre hjørne og gentage proceduren med andre boliger. Når du har fundet alle de boliger, du gerne vil skrive dig op til, klikker du på indkøbskurven, og du kan nu se, de ønsker du har valgt.
Ønsker du at slette en enkelt valgt boliggruppe, kan du klikke på den lille affaldsspand ud for boliggruppen til højre. Når du har de boliger stående, som du ønsker at blive skrevet op til, klikker du på "gå til kassen".

Sådan skifter du din status fra aktiv til bero eller omvendt

Du logger ind på ventelisten Du skal være på "min side""" i fanerne øverst på siden i venstre side Hernæst vælger du "boligønsker i menuen i venstre side" Ovre til højre i billedet finder du nu en lys knap hvor i der står "sæt i bero" eller "sæt aktiv" Tryk på knappen

Hvordan ser jeg hvad nr. jeg er på ventelisten

Du skal først logge dig ind på ventelisten I fanerne øverst vælger du "min side" Hernæst går du ned i menuen som fremkommer i venstre side og vælger "Boligønsker" Du skal stå som aktiv for at kunne se dit nr. på de forskellige ting du er skrevet op til. (se evt. punktet, hvordan du skifter fra bero til aktiv) Under ventelisteplacering under hver gruppe, kan du se hvad nr. du står. Du skal stå som "aktiv" før nr. kommer frem.

Hvordan kan min "vis placering" ændre sig fra den ene gang til den anden

Hvis en ansøger, der i forvejen bor i det selskab, du søger bolig i, vælger at skrive sig på ventelisten har de fortrinsret. Derud over slettes ansøgere fra ventelisten, hvis det årlige gebyr ikke betales. Du skal være opmærksom på, at det er din aktive placering som vises. Ansøgere som er i "bero" og har længere anciennitet end dig, kan gøre, at din placering ændres hvis de bliver aktivt søgende. Man optjener også anciennitet selvom man står i bero, men får ingen tilbud fremsendt.

Hvad er jeg skrevet op til

Du logger dig ind på ventelisten Vælg fanen "min side" i øverste venstre hjørne Gå ind under "boligønsker" i menuen i venstre side Her fremkommer alle de steder du er skrevet op til i det respektive selskab. Vær opmærksom på at du kan have flere forskellige ventelistenumre da hvert selskab har hvert sit nr.

Hvem dækker "opskrivningen"

Når man skriver sig op på ventelisten, skal man være opmærksom på, at det kun er den navngivne person, som skrives op - dvs. en eventuel partner/ægtefælle er ikke dækket af opskrivningen og kan derfor ikke få en bolig via denne opskrivning. Kun ved dødsfald kan opskrivningen overdrages. Ønsker man at sikre sig i tilfælde af eventuel skilsmisse, skal begge parter være skrevet op.

Hvad koster det at være skrevet op på ventelisten


Du betaler et gebyr for hver boligorganisation, du er skrevet op til.
Det betyder, at hvis du feks. vælger at skrive dig op 3 forskellige adresser i København og samtidig vælger også at skrive dig op til 2 forskellige adresser omkring Køge, så koster det 2 x gebyr.
Det er henholdsvis Domea København og Domea Køge og derfor betaler man 2 gebyrer.

Hvad betyder fleksible kriterier?

Fleksibel udlejning betyder, at hvis du opfylder visse kriterier, kan du rykke op på ventelisten til et givent lejemål. Kommunen og de enkelte boligorganisationer aftaler kriterierne indbyrdes, og kan variere fra kommune til kommune. Typisk vil du kunne se under de enkelte boligafdelinger, om der er fleksibel udlejning. Det koster ekstra gebyr at blive skrevet op efter reglerne om fleksibel udlejning.

Er boligen min når jeg modtager et tilbud?

Nej, lejetilbud sendes til flere ansøgere på samme tid. Den ansøger, der svarer "ja tak" til tilbuddet og har den længste anciennitet får lejemålet tildelt.

Hvordan får jeg en ungdomsbolig

Der er to måder at få en ungdomsbolig på.
1) Du kan skrive dig op på ventelisten hvilket er gratis til ungdomsboliger og du kan stå der fra du er 15 år og opspare anciennitet
2) Du kan se, om vi allerede skulle have ungdomsboliger ledige ved at vælge kriterierne ungdomsboliger samt ledige lige nu

Kan jeg låne penge til indskuddet?

Ja, hvis du flytter i en almen bolig, kan du som udgangspunkt søge kommunen om lån til beboerindskud. Du kan søge, hvis du opfylder en række kriterier. Læs mere om lån til boligindskud på http://www.borger.dk/ Undersøg evt. også din lokale kommunes hjemmeside