VELKOMMEN TIL NORDBOVEJ M.FL.
-
Boligerne på Nordbovej
- Lyse boliger i alle størrelser
Brusebadeværelserne er alle med klinker på gulvet og fliser på væggene. På Nordbovej 14-22 er der smukke buede glasdøre til brusenichen, skabsarrangement og gulvvarme. Bortset fra køkkenerne på Nordbovej 14-22, som er indrettet på forskellig vis, så er de øvrige køkkener i åben forbindelse med stuen, hvor fra der også er udgang til altan eller have. Alle steder på Nordbovej 8-12 er der skabe i værelserne. Det samme gør sig gældende på en del af værelserne på Nordbovej 14-22. Overalt i boligerne er der behagelige trægulve.
Forbrug Nordbovej: Vand er indeholdt i huslejen. Varme opkræves via Domea.dk som et månedligt a conto beløb. El opkræves direkte af forsyningsselskabet.
Afdelingen
- Godt socialt miljø midt i grønt område
Hans Egedesvej, Nordbovej består af række- og etageboliger og der findes både overdækket grillområde, gasgrill, legeplads til de helt små og klatrevæg og aktivitetsbane til de større børn, fodboldbane, beboerdrevet gratis motionsrum med legehjørne og festlokale med to tilhørende gæsteboliger med bad. Der er fælles cykelskur, garager kan lejes når de er ledige, og der er plads til el scooteren i et aflåst rum, hvor den trygt kan stå og lade op i løbet af natten.
Rækkehusene på Hans Egedesvej er fra 1984, Nordbovej 8-12 er i to etager og opført i 1981 mens Nordbovej 14-22 i tre etager. De blev bygget i 1974 og kraftigt renoveret i 2010 med nye facader, opgange, vinduer, køkkener og badeværelser.
Vitskølklostervej er gule rækkehuse i to etager er opført i 1988 og afdelingen er omkranset af velfungerende stisystemer, som bringer børn og voksne trygt og sikkert til både skole, institutioner og fritidsaktiviteter. Hyggelige grønne arealer med sandkasser og bordbænkesæt og Hjørring Bjerge danner den perfekte ramme for en tilværelse i pagt med naturen. Der er fællesvaskeri, fælleshus og alle lejemål har eget skur.
Ungdomsboligerne på nordbovej er opført i 1964 og renoveret i 2008/2009, boligerne er beliggende i to blokke i to etager. I gavlene ligger de otte etrumsboliger og torumsboligerne ligger i midtersektionen. Omkring boligerne er der plæner, som indbyder til boldspil eller man kan samles omkring den medbragte grill om sommeren. Der er gode parkeringsforhold lige udenfor boligerne, og cyklen kan holde under tag i det fælles cykelskur. Afdelingen er beliggende i et varieret boligområde med en god blanding af villaer og almennyttige boliger.
Nærområdet
- Grønt område nær centrum
Afdelingen ligger lige op til en grøn kile, som har direkte forbindelse til Hjørring Bjerge; et smukt kupperet terræn med en formidabel udsigt. Skole, institutioner og sportsfaciliteter ligger i gåafstand og få minutter på cykel derfra, så er du i Hjørring bymidte med butikker og kulturliv.